KUNSTNERE 09
På CO2PENHAGEN går fantastisk musik hånd i hånd med bæredygtighed. Vi er stolte af at kunne præsentere en lang række velkendte og up coming bands og DJ’s fra både ind- og udland, som gennem hele festivalen vil give ægte grønne koncerter fra vores to CO2-neutrale scener.
Amerikanske Mercury Rev er kendt i hele verden for deres eksperimenterende og storladne drømme-rock, og deres koncert på CO2PENHAGEN bliver en hel unik oplevelse. Bandet har samarbejdet med Det Danske Filminstitut og komponeret ny musik til en række danske stumfilm fra 1920’erne og avantgardefilm fra 1940’erne, som de vil fremføre live fra scenen både lørdag og søndag. Mercury Rev har komponeret musikken sammen med en række gæstekunsterne, som man ligeledes vil kunne opleve til koncerterne.
TV-2
Verdens lykkeligste band springer på den grønne, co2-neutrale bølge, når de lørdag d. 5. september slutter en forrygende festivalsommer af på CO2PENHAGEN. Med effektiv og rutineret rock-lyd og vanlig underspillet ironi og selvdistance minder århus-drengene os endnu engang om hvordan livet er skønt, kærligheden lunefuld og hverdagen så smuk. Også på dansk. Lige efter koncerten vises Danmark-Portugal på festivalens klimavenlige storskærm, så det bliver en rød-hvid aften med format.
TV-2 spiller lørdag kl. 18.00 på Opera Scenen
Lars H.U.G.
Det bliver en oplevelse for alle sanser, når musikikonet Lars H.U.G. går på scenen med en eksklusiv koncert og et helt særligt multimedieshow. Samtidig med Lars H.U.G. spiller, vises hans kunst på de klimavenlige storskærme i et visuelt show sammensat specielt til lejligheden og energibesparende LED-lys sørger for den helt rette stemning.
Lars H.U.G. spiller søndag kl. 19.30 i Oticon Salen
Mikael Simpson
Både hans kantede, charmerende tekster og organiske eltro-baserede pop har været med til at give Mikael Simpson en voksende, trofast fanskare. For nylig stillede den ellers turnéaktuelle Simpson op for de udviste irakere på Rådhuspladsen i København sammen med turnémakkeren Trentemøller og viste at han ikke står tilbage for at støtte en god sag.
Mikael Simpson spiller søndag kl 18.00 på Oprea Scenen
Sidste års vinder af P3 Guld kommer til CO2PENHAGEN. De purunge gymnasievenner fra Dúné er inspireret af 70’ernes punk, 80’ernes pop og 90’ernes indierock og har skabt deres eget unikke udtryk, som de kalder ’indielectrock’.
Der er garanteret dansevenlig elektronisk disko-pop, når Camille Jones sætter fart under festivalgæsternes fødder. Den dansk/amerikanske sanger slog for alvor igennem med samarbejdet med hit-mageren Fedde Le Grand, og har siden solgt mere end 100.000 eksemplarer af megahittet The Creeps.
En grøn festival har brug for svalende electronica. Til det har vi hentet det danske DJ-makkerpar Lulu Rouge, der er kendt for deres tilbagelænede og melankolske lydunivers, der rummer alt fra ambient til dubstep.
Den københavnske kvartet Grand Avenue har siden 2001 turneret både Danmark og Europa tyndt med deres kontante rockmusik. Gruppen barsler nu med et fjerde album, så vi får uden tvivl noget nyt at høre på CO2PENHAGEN.
Jean Von Baden
Københavns ukronede partykonge og DJ. Jean Von Baden er et energisk og feststemt indslag og har spillet en del i hovedstadens trendy miljøer – blandt andet har han lavet cool tracks til modeshows og vender ofte plader sammen med andre hippe dj’s, når danseskoene skal trædes til i nattelivet. Jean Von Baden lægger skæve lydeffekter ind over kendte musiknumre. Også på CO2PENHAGEN byder han op til fest.
Jean Von Baden spiller fredag kl. 20.15 (kun for DTU)
Kiss Kiss Kiss
Ungt, dansk indieband, der stormer frem med singlen ‘Broken Hearts’. De unge århusianere har indenfor det seneste halve år arbejdet med at finde netop deres lyd. Og nu er Kiss Kiss Kiss kørt i stilling til at præsentere energisk indierock med masser af lækre guitardetaljer. Kiss Kiss Kiss har allerede en del scene-erfaring fra både større og mindre koncertarrangementer, og de formår at kaste deres engelske tekster om kærlighed med mere ud over scenekanten med stor entusiasme.
Kiss Kiss Kiss spiller lørdag 23.15 på Opera Scenen
Weirdo electro er betegnelsen for Bjørn Svins musik. Den danske multikunstner, der har lavet tecnomusik i samarbejde med en række andre kunstnere siden midt 90’erne, vil med sin unikke liveoptræden tilføre CO2PENHAGEN både dans og sved. Komponisten, produceren, dj’en og live performeren Bjørn Christiansen alias Bjørn Svin skaber med enkel rytmik og en stor portion frisind en fest uden lige.
Åsmund Boye Kverneland/Copyflex er toneangivende producer, musiker og DJ på den københavnske clubscene. Han optræder bl.a. med Camille Jones og Bjørn Svin, producerer og optræder med Ane Trolle.
"Jeg står fremme på scenen, bag mig sveder 20 fitnessfolk på designede motionscykler, og leverer al energien til DJ-pulten og højtaleranlægget.. Diodelysene blinker i takt med musikkens puls. Det ser smukt og sindssygt ud på en gang!"
Der er lagt op til klapsalver og højt humør, når de fire drenge fra Ginger Ninja går på scenen. De farverigt klædte gutter leverer tilsvarende farvestrålende poprock. Ginger Ninja blander elektronisk og akustisk lyd i højt tempo og krydrer lyden med cathcy tekster. Bandet er kendetegnet ved en enorm spilleglæde, hvilket drengene også er blevet rost for i anmeldelserne, efter deres optræden på Spot Festival og Roskilde Festival i år.
Master Fatman spiller lørdag kl. 16.15 i Activity Zone
Henrik Milling & Nicolai Molbech ”DISCO2"
Molbech og Milling på P3 er selve synonymet for kompromisløs disco fra dengang der var rigtige tolvtommer til. I perioden 1997 til 2001 beviste de det gennem programmet FunkShowet på P3, og bragte dermed DRs første dedikerede Funk/disco/R&B & HipHop fagprogram til DRs lyttere.Det hele belv krydret med den legendariske Rapkonkurrence. Forvent et DJ sæt hvor du kan genopdage de vildeste retrodansenumre fra 70’erne krydret med moderne fortolkninger af disco. Og forvent at komme til at svede på dansegulvet.
DISCO2 spiller lørdag.
Karsten Pflum
Alternativt popband fra den danske klubscene. Herrekvartetten leverer lækker og detaljefyldt synthpop. I front har gruppen en klingende vokal, der ofte bliver suppleret af kortere passager fra koret. Den debutaktuelle gruppe har fået flot kritik med på vejen for deres musikalske sammensmeltning af elektro, pop, soul og rock. When Saints Go Machine åbner ikke mindst op for et spændende liveunivers, der med masker og udklædning afspejler en særlig interesse for blandingen af dyreriget og menneskeverdenen.
When Saints Go Machine spiller lørdag kl. 01.15 på Opera Scenen
Roben & Knud
Der er lagt op til skævt guitarspil og endnu mere skæve sangtekster, når Robe & Knud gør entré på CO2PENHAGEN. Kultbandet har siden debuten i 1998 og frem til i dag sunget om alt fra kendte mennesker over en række ukendte arter fra dyreriget. Roben & Knud har et dansk tekstunivers, der uundgåeligt får publikum til at trække på smilebåndet.
Roben & Knud spiller fredag aften til et lukket arrangement for studerende ved DTU.
Vinnie Who
Det syv mand store diskoband spiller såkaldt italo disco, der med synthesizers, iørefaldende trommerytmer, dyb bas og en række andre instrumenter leverer et musikalsk festfyrværkeri. Frontfiguren Niels Bagge har en fin androgyn stemmeklang og med et overlagt poserende udtryk på scenen, lægger Vinnie Who op til frisind og danseglæde. Bandet fik en flot anmeldelse efter dets optræden på dette års Roskilde Festival. Og nu tager Vinnie Who festivalsuccesen med sig til CO2PENHAGEN.
Vinnie Who spiller lørdag kl. 22.15 i Oticon Salen
Soundwave DJ-session / søndag
Københavns grønne Beach Party fester videre på CO2PENHAGEN
Soundwaves spiller fra lørdag midnat på Opera Scenen
Stolenwatch
Den danske kvartet Stolenwatch lader sig ikke kategorisere under én genre. Med en god portion anything goes attitude spiller gruppen poprock med letfordøjelige tekster. Musikken indeholder, ud over de klassiske rockinstrumenter, både violin, celloarrangementer og mandolinspil. Stolenwatch arbejder ud fra konsensusdemokrati og med fire yderst forskellige musikere formår Bo Bech Christensen, Søren Michael Kam, Jakob Lund og Emil Urhammer at lave ukonstrueret musik. Bandets liveoptræden emmer af energi.
Stolenwatch spiller lørdag 14.45 i Oticon Salen
We Can Love You (Jomi Massage)
We Can Love You er et nyt band med danske rødder, hvis mission er at skabe kærlig musik. Gruppen består af multikunstneren, og i denne konstellation trommeslageren, Signe Høirup Wille-Jørgensen, der også er kendt under hendes solokunstnernavn Jomi Massage. Med sig har hun partneren fra Speaker Bite Me, Martin Ryum, og den skotske guitarist og violinist Luke Sutherland. We Can Love You spiller skæve poprytmer og vil på Co2penhagen både præsentere sange fra deres nye album og et par klassikere.
We Can Love You spiller søndag kl. 15.15 på Oticon Scenen
Den prisbelønnede jazz guitarist Mads Kjølby er et af de nye navne på den spændende skandinaviske jazz-scene. Efter i årtier at have turneret og indspillet med forskellige internationale kunstnere fik han i 2007 sit første album på gaden i eget navn. Selvom Mads kan lide at flirte med andre genrer, er det hans særlige talent på guitaren og den nedtonede groovy stil, der har givet ham den genkendelige lyd på den globale jazz scene.
The Great Depression, ledet af forfatter/komponist Todd Casper, er et musikkollektiv i evig udvikling. Gruppen blev dannet i Wisconsin i 1996 men har nu base i København. Siden 2001 har de udgivet 3 albums og 2 EP-er på Fire Records of London, et label, der er kendt for sin eklektiske, teatralske og af og til næsten farlige smag (Lemonheads, Pulp, Spacemen3)
Den danske musiker, band-leder og komponist, Jasper Høiby er et af de mest spændende talenter på musikscenen I London. Høiby har spillet med mange store navne inden for moderne europæisk jazz og er nu ved at skabe sig et navn som indflydelsesrig komponist med sin trio Phronesis. Phronesis er inspireret af Høibys fascination af afrikanske, cubanske, brasilianske, middeløstlige og østeuropæiske rytmer og melodier. Med på scenen til hans koncert på CO2PENHAGEN vil han tage Ivo Neame på piano og Anton Eger på trommer der vil komplimentere Høibys stående bas.
Phronesis’ debutalbum ’Organic Warfare’ blev udgivet i 2007 og i maj i år blev deres nye album ’Green Delay’ udgivet med imponerende anmeldelser – inklusiv en fire-stjernet anmeldelse fra den anerkendte engelske avis ’The Guardian’.
Phronesis spiller lørdag kl. 19.00 i Loungen
Selv før udgivelsen af deres debutalbum er mange opmærksomme på Striving Vines’ rockmusik som består af en unik kombination af individuelle tekster, smukke melodier og en fængslende vokal. De har kun en demo med tre numre bag sig, men har allerede solgt mere end 1000 kopier af den – og affødt invitationer til at spille på bl.a. Århus Festival og den Grimmeste Festival. Sidste år, i 2008, var Striving Vines en af fire finalister i Roskilde Festivals live konkurrence. Musikken leder tankerne hen mod bands som The Killers, Franz Ferdinand og Patrick Watson. På ganske kort tid er Striving Vines blevet klar til succes som et af de mest lovende bands på den danske rockhimmel.
Siden debuten i 2003 har Rumpistol udforsket grænseområdet mellem den abstrakte electronica og en mere iørefaldende form for melodiøsitet. En ofte eklektisk blanding som også har fundet vej til lyttere uden for det elektroniske miljø.
Denne karakteristiske kombination af kringlede kompositioner og fængende melodier har Rumpistol videreført på det anmelderroste album ”Dynamo”, hvor trommemaskiner og synthesizere ubesværet flyder sammen med mere traditionelle instrumenter som klaver og strygere.
Flowjob
Joakim Hjørne fra Flowjob duoen leverer stemningsfulde upbeat trancerytmer på DJ-scenen lørdag eftermiddag. Flowjob er på vej med en opfølger til deres første to albums, Support Normality og Zentertainment, med det nye album Raveheart (2010). Efter at have spillet på festivaler og events over det meste af Verden fra Brasilen og Mexico til Israel og Japan er duoen ved at være klar til deres første deciderede verdensturné fra San Fransisco til Australien, der starter om 2 uger. Chill out med en CO2-neutral øko-smoothie til et melodisk og upbeat set.
Flowjob spiller lørdag kl. 14.45 på Activity Scenen
Clouds
Duoen Clouds performer både som DJ’s og med live sets. De kombinerer dybe melodier med eksperimentelle lyde og dance basrytmer. Drivkraften i deres gør-det-selv-æstetik er en dyb lidenskab til musikken, der bryder med genredefinitioner og fasttømrede stilarter indtil der opstår noget helt nyt.
Clouds spiller søndag fra 20.30 i Oticon salen – Newfolder
Boody B
Boody B spiller søndag kl. 21.00 i Activity Zone
Mikkel Meyer
Mikkel Meyer møder op på CO2PENHAGEN med helt nyt materiale men med sædvanlig dybt funky vibe. Mikkels lyd emmer af dubbed Berlinundergrund, fusioneret med jazz, electronica og pure dub techno. Som komponist, producer og laptopmusiker er han især interesseret i at omforme lydmateriale. Han har bla. produceret for RessonanceFM og DR.
Mikkel Meyer spiller søndag fra kl. 16.00 i Loungen – Newfolder
DJ Schack
DJ Schack spiller søndag 18.45 i Activity Zonen
Trouble & Bass Crew feat. Star Eyes and the Captain
Spiller søndag kl. 22.45 i Activity Zone
18th die
Spiller søndag kl. 12.30 på Opera Scenen NB! AFLYST
JoyCut
Med deres intense udspil The Strange Tale of Mr. Man har JoyCut bevist, at der er mere til Bologna end middelalderarkitektur og populære pastaretter. Bandets rå, konceptuelle lyd giver genlyd af en anti-social, urban atmosfære. Den sociale kritik er tydelig i JoyCuts projekter og deres idealistiske linje ligger lige i tråd med CO2PENHAGENs profil.
JoyCut spiller fredag kl. 21.00 på Opera Scenen – kun for DTU
Moamb
Efter at have været en del af den den københavnske klubscene op gennem 90’erne koncentrerer Morten T. Hansen aka MOAMB om sit soloprojekt. De hårde beats fra årene som den ene halvdel af techno-duoen YAMAS er skiftet ud med ambient soundscapes. Tonen er mørk ambient, når MOAMB på festivalen åbner op for det projekt, der har været undervejs de sidste tre år.
Moamb spiller søndag fra kl. 16.00 i Loungen – Newfolder
Zack Christ
Zack Christ er et friskt talent fra den progressive elektroniske undergrund, som præsenterer sit eget take påen atmosfærisk dubbed techno. Zack Christ imponerede for nyligt ved Copenhagen Jazz Festival, hvor han optrådte på V.A.E.R.K.-scenen. Hold øje med ham!
Zack Christ spiller søndag fra kl. 16.00 i Loungen – Newfolder
Newfolder presents: Aslope, Nabo, Eloquent, 8 Explorations, Dj Papa, Dj Tennis
New Folder er et progressivt kunstnerkollektiv, der består af 8 unge, etablerede, eksperimenterende producere og DJ’s. New Folder arbejder primært i det københavnske elektroniske musikmiljø, hvor de med stor succes udforsker feltet indenfor eksperimenterende electronica, techno, hip-hop/wonky, dubstep og ambient. New Folder har en åben tilgang til den elektroniske musik og de gør deres for at ændre miljøets nørdede, introverte image til et mere realistisk billede af en pulserende og engageret scene.
New Folder arrangerer også events, booker events for bla. BLIP!, Return of Investment og V.A.E.R.K. (Copenhagen Jazzfestival’s eksperimenterende scene).
Spiller søndag
Dublab
http://www.myspace.com/daedelusdarling
Dublab streamer fra midnat søndag
Søndag
Dansk Arkitektur Center deltager i CO2PENHAGEN og stiller skarpt på fremtidens arkitektur.
Hans E. Madsens primære interesse er lys. Det elektriske lys bliver i Hans E. Madsens værker et "væsen" i et rum. Lamper svæver mellem gulv og loft; ikke kun som lyskilder men som levende elementer, der skaber spændinger mellem illusion og virkelighed. Hans E. Madsens lysinstallationer kan ses i CO2PENHAGENs Music Zone.